Blæksprutte effekten

Feltarbejdet

Vi har i vores gruppe været heldige at komme ud i samme børnehave.
Det har givet os den mulighed for at se de samme ting både de positive, men også de negative aspekter.
Vi har ved vores fælles oplevelse lavet en film ud fra observationer af blækspruttens arbejdsopgaver i børnehaven. Blæksprutten er en funktion, som har en del opgaver at varetage. Blæksprutten skal assistere med toiletbesøg, hvor mange børn er der, hvor er børnene henne, sørger for madpakker kommer frem, laver kaffe, modtager børnene m.m. Vi har fulgt med i hvor stressende en dag kan være ved at have disse opgaver og hvordan man let kan komme til ikke at tilgodese børnenes behov.

I filmen vil vi vise hvordan blæksprutten arbejder i løbet af en dag med alle opgaverne og hvordan kontrasten er når opgaven som blæksprutte er overstået. Her kan vi tydeligt se hvor anerkendende pædagogen bliver overfor børnene når arbejdsopgaverne som blæksprutte er væk. Her kan pædagogen nu koncentrerer sig om børnene, som de har brug/behov for.

I filmen vil vi også se hvordan børn bliver kategoriseret. Vi ser pædagoger, der laver en typisk kategorisering af børn. Børn som der har behov for at blive forstået, men mellem pædagoger er mere til besvær. Her ser vi to pædagoger der bekræfter hinanden i deres udtryk med den indforståethed at dette barn er til besvær og at de ikke orker at opfylde barnets behov.

Ser man på Goffmans teorier kan vi se hvordan vi ser på hinanden i hverdagen og på selvet. Vi ser på hvem der er meningsdannere og hvordan vi får formuleret os via kropssprog og mimik. Vi er gode til at være giver og afgive informationer uden at det muligvis er bevidst, men skam også bevidst.

Efter at have set vores film igennem et par gange er der mulighed for at være mere anerkendende overfor børnene i garderoben og legepladsen. Her bruger vi meget ros, men kunne nok godt have brugt mere anerkendende sætninger.

Link til vores skønne film:
https://youtu.be/SdFYL318Hfk

Digital mobning

Hvordan defineres digital mobning? Hvilke tre træk karakteriserer ifølge Jette Kofoed digital mobning?

Digital mobning, finder sted på sociale medier f.eks. på facebook, twitter og formspring.

Jette Kofoed nævner tre særlige træk:

- Det er muligt for mobberene at være anonym

- Det er svært at slippe væk fra digital mobning - da det ikke hjælper at slukke sin mobil eller computer, da beskederne bare ligger og venter på at man tænder igen.

- Man er synlig for alle/offentligheden

Hvad kendetegner Rhizome-begrebet?

- Der er ikke kun en mobber, men alle har en rolle i selve mobningen

- Man er nød til at spørge alle, så man får alles synsvinkler med

- Alle kæmper individuelt mod hinanden, for at kunne blive inde i gruppen- som medfører høj sociale eksklusionsangst

Hvad betyder non-simultanitet og hvordan kommer det til udtryk i (digital) mobning?

Non-simultanitet er når at tid og sted bliver udvidet, dvs. at man kan mobbe nogen på et tidspunkt og ofret vil først se det senere. Men i mellemtiden er der andre der kan se det, grine af det og kommentere det.

Hvad er konsekvenserne for ofrene for digital mobning?

Det tager et mobbeoffer ca. 35 år at komme sig, efter mobning. Ens selvværd og tillid til sig selv bliver mentalt svækket.

Pædagogisk aktivitet med fortællingen i fokus

Vores målgruppe i børnehaven vil være de 4-5 årige. Vi vælger disse da de godt kan være med til at lave fortællinger til en fantasifortælling.

Vi vælger fantasifortælling, da vi gerne vil inddrage børnene i fortællingen og de skal have medbestemmelse i historien. Historien kan på mange punkter vendes ved at der kommer input, men pædagogen skal styre fortællingens retning uden at det kommer ud af kontrol. Dog er det børnene der skal styre fortællingen mest.

Ifølge Kjeld Kjertmanns tabeller, sproglige kompetencer og alder, kan vi se at de 4-5 årige har udviklet de fleste af de sproglige kompetencer for at kan være med i en fantasifortælling. Lytteforståelse er en rigtig god ting her, da de skal lytte og forstå hvad der bliver fortalt og skal kunne komme med et input når turen kommer til individet.

Pædagogen har ansvaret for at motivere børnene, og at de skal have det sjovt. Den ønskede effekt ved at lave denne "leg" er, at børnene bliver gode til at bruge deres fantasi, og at de måske vil blive ved med at lave fortællinger efter legen er slut. Pædagogen skal være den der er tovholderen og får inddraget alle børnene med ind i fantasiens fortællerverden. Hvis der er nogle børn som ikke bidrager til fortællingen eller muligvis ikke har lysten, kan pædagogen komme med nogle meget simple spørgsmål, såsom hvilken farven skal prinsessens kjole have, hvad får de at spise, hvilke dyr skal med i fortællingen. Nogle håndgribelige fakta, som børnene kan forholde sig til.

Digitale kompetencer

Refleksioner over digitale kompetencer
Vi føler at vi besidder de digitale kompetencer. Vi er i stand til at bruge og håndtere forskellige former for elektronik. Vi kan dog altid blive bedre til at udvide vores digitale kompetencer i forhold til det at skabe. Vi skal afslutte modulet med en film til filmfestivalen og her skal vi prøve os frem, da der ikke er nogle af os der har prøvet at lave en film før.

Her illustrere vi vores digitale kompetencer 

Kommunikation

Efter en formiddag med Dorthe indså vi at kommunikation er et meget vigtigt element.

Der findes to modeller indenfor kommunikation - transmissionsmodellen og transaktionsmodellen. Den første er en monolog, hvor samtalen er lineær, og den anden er en dialog, hvor den er cirkulær.

Timerne gav os indblik i hvordan vi kan stille spørgsmål til børnene/borgerne, så at der bliver ført en samtale og ikke et forhør.

Lytte kræver vilje, styrke og tryghed. Når der skal lyttes skal man sørge for at slukke for sit eget download. Du må ikke lade dine tanker styre samtalen når en anden snakker. Vær i nuet og stil relevante spørgsmål.

Ser vi på de nedenstående billeder, kan vi se hvordan kommunikationen helst skal forgå og ikke forgå. Det kan være meget fortvivlende for den der snakker, hvis der ikke bliver lyttet med øjenkontakt.

 

Dagligdagen kan nogle gange være stressende, med aflevering/afhentning af børn, hvor man nemt kan komme til at blive påvirket af forældrenes humør. Vi er gode til at spejle os i hinanden. Her skal vi være professionelle og ikke lade os blive påvirket af forældrene. For uanset hvad, så skal det ikke gå ud over børnene at forældrene er stresset. For børnene har som oftest haft en god dag og den skal ikke ødelægges fordi der skal handles ind, laves mad, børnene skal i bad og derefter i seng.

Indblik i Socialisering

Vi har i dag, haft vores første time om Socialisering og har fået større indblik i emnet. Vi har primært haft om børn og unges socialisering, hvilket var super spændende. Det berør og som pædagoger, i forhold til samarbejde med forældre. Vi har i gruppen taget det primær og sekundære socialisering til os, da vi kan se at det er en stor del af arbejdet og vi har har derfor i gruppen, snakket om at vi vil have fokus på den socialisering der foregår i institutionen, når vi skal i feltarbejde.

Vi har valgt billedet af sommerfugle modellen. Fordi at vi i vores oplæg i dag, har taget udgangspunkt i den, i mange forskellige sammenhæng. Den behøver nødvendigvis ikke at se sådan ud, da den højre side af modellen kan formes på 37 forskellige familiestrukturer (www.dst.dk)

Hvem er vi?

Vi er en nystartede gruppe, bestående af 5 pædagogstuderende. Vi er Anne, Emma, Pia, Philip og Trine.Vi har allerede nu, snakket om at vi gerne vil ud i en institution sammen. Da vi kan se rigtig mange fordele i det, da vi senere skal lave en film med udgangspunkt i feltarbejdet.

Her kan man følge en gruppe pædagogstuderendes tanker, feltarbejde, teori. Vi vil give indblik i et typisk modul på pædagog uddannelsen og hvad det vil sige at være pædagogstuderende.