Vi synes i har formået at inkludere flere teoretiske begreber fra modul 1 og modul 2. Introen skaber en positiv nysgerrighed for filmen. I filmen ses der mange eksempler på nonverbal kommunikation det vil sige kropssprog og mimik. De to kontraster i har valgt i filmen afbilleder tydeligt forskellen mellem lineær kommunikation og cirkulær kommunikation. På den måde ser vi også tydeligt, at pædagogen ikke er anerkendende i starten af filmen. Interaktionen med børnene bliver derfor negativ. Men derimod da pædagogen smider blæksprutte-rollen, bliver hun anerkendende og der opstår en hensigtsmæssig kommunikation.
I filmen ser vi også tydelige eksempler på kategorisering og stigmatisering. Pædagogerne kategoriserer et barn og tillægger barnet nogle negative egenskaber. Det kan ses i filmen, hvor et barn er ‘uartigt’, og de to pædagoger bekræfter hinanden i, at barnet bare er sådan. I denne scene kan man også bruge Goffmans teori om backstage og frontstage, da de voksne snakker om et barn, mens andre børn er til stede. Her opstår også en kommunikation uden for rollerne, da de to pædagoger snakker om et barn mens det er til stede. Denne samtale kunne have foregået et mere diskret sted, hvor børnene ikke var til stede.
Vi synes i har formået at inkludere flere teoretiske begreber fra modul 1 og modul 2. Introen skaber en positiv nysgerrighed for filmen.
SvarSletI filmen ses der mange eksempler på nonverbal kommunikation det vil sige kropssprog og mimik. De to kontraster i har valgt i filmen afbilleder tydeligt forskellen mellem lineær kommunikation og cirkulær kommunikation. På den måde ser vi også tydeligt, at pædagogen ikke er anerkendende i starten af filmen. Interaktionen med børnene bliver derfor negativ. Men derimod da pædagogen smider blæksprutte-rollen, bliver hun anerkendende og der opstår en hensigtsmæssig kommunikation.
I filmen ser vi også tydelige eksempler på kategorisering og stigmatisering. Pædagogerne kategoriserer et barn og tillægger barnet nogle negative egenskaber. Det kan ses i filmen, hvor et barn er ‘uartigt’, og de to pædagoger bekræfter hinanden i, at barnet bare er sådan. I denne scene kan man også bruge Goffmans teori om backstage og frontstage, da de voksne snakker om et barn, mens andre børn er til stede. Her opstår også en kommunikation uden for rollerne, da de to pædagoger snakker om et barn mens det er til stede. Denne samtale kunne have foregået et mere diskret sted, hvor børnene ikke var til stede.