Vi vælger fantasifortælling, da vi gerne vil inddrage børnene i fortællingen og de skal have medbestemmelse i historien. Historien kan på mange punkter vendes ved at der kommer input, men pædagogen skal styre fortællingens retning uden at det kommer ud af kontrol. Dog er det børnene der skal styre fortællingen mest.
Ifølge Kjeld Kjertmanns tabeller, sproglige kompetencer og alder, kan vi se at de 4-5 årige har udviklet de fleste af de sproglige kompetencer for at kan være med i en fantasifortælling. Lytteforståelse er en rigtig god ting her, da de skal lytte og forstå hvad der bliver fortalt og skal kunne komme med et input når turen kommer til individet.
Pædagogen har ansvaret for at motivere børnene, og at de skal have det sjovt. Den ønskede effekt ved at lave denne "leg" er, at børnene bliver gode til at bruge deres fantasi, og at de måske vil blive ved med at lave fortællinger efter legen er slut. Pædagogen skal være den der er tovholderen og får inddraget alle børnene med ind i fantasiens fortællerverden. Hvis der er nogle børn som ikke bidrager til fortællingen eller muligvis ikke har lysten, kan pædagogen komme med nogle meget simple spørgsmål, såsom hvilken farven skal prinsessens kjole have, hvad får de at spise, hvilke dyr skal med i fortællingen. Nogle håndgribelige fakta, som børnene kan forholde sig til.
Det er en rigtig god aktivitet til de 4-5 årige. De får mulighed for at bruge deres fantasi og det styrker deres semantiske kompetencer. Det er godt at i har pædagogiske overvejelser med ift. at kunne inkludere alle børnene.
SvarSletDen eneste kritik vi har er, at vi ikke kan se det billede som i har tilføjet:)