onsdag den 23. november 2016

Feltarbejdet

Vi har i vores gruppe været heldige at komme ud i samme børnehave.
Det har givet os den mulighed for at se de samme ting både de positive, men også de negative aspekter.
Vi har ved vores fælles oplevelse lavet en film ud fra observationer af blækspruttens arbejdsopgaver i børnehaven. Blæksprutten er en funktion, som har en del opgaver at varetage. Blæksprutten skal assistere med toiletbesøg, hvor mange børn er der, hvor er børnene henne, sørger for madpakker kommer frem, laver kaffe, modtager børnene m.m. Vi har fulgt med i hvor stressende en dag kan være ved at have disse opgaver og hvordan man let kan komme til ikke at tilgodese børnenes behov.

I filmen vil vi vise hvordan blæksprutten arbejder i løbet af en dag med alle opgaverne og hvordan kontrasten er når opgaven som blæksprutte er overstået. Her kan vi tydeligt se hvor anerkendende pædagogen bliver overfor børnene når arbejdsopgaverne som blæksprutte er væk. Her kan pædagogen nu koncentrerer sig om børnene, som de har brug/behov for.

I filmen vil vi også se hvordan børn bliver kategoriseret. Vi ser pædagoger, der laver en typisk kategorisering af børn. Børn som der har behov for at blive forstået, men mellem pædagoger er mere til besvær. Her ser vi to pædagoger der bekræfter hinanden i deres udtryk med den indforståethed at dette barn er til besvær og at de ikke orker at opfylde barnets behov.

Ser man på Goffmans teorier kan vi se hvordan vi ser på hinanden i hverdagen og på selvet. Vi ser på hvem der er meningsdannere og hvordan vi får formuleret os via kropssprog og mimik. Vi er gode til at være giver og afgive informationer uden at det muligvis er bevidst, men skam også bevidst.

Efter at have set vores film igennem et par gange er der mulighed for at være mere anerkendende overfor børnene i garderoben og legepladsen. Her bruger vi meget ros, men kunne nok godt have brugt mere anerkendende sætninger.

Link til vores skønne film:
https://youtu.be/SdFYL318Hfk


mandag den 7. november 2016

Digital mobning


Hvordan defineres digital mobning? Hvilke tre træk karakteriserer ifølge Jette Kofoed digital mobning?
Digital mobning, finder sted på sociale medier f.eks. på facebook, twitter og formspring.
Jette Kofoed nævner tre særlige træk:

- Det er muligt for mobberene at være anonym
- Det er svært at slippe væk fra digital mobning - da det ikke hjælper at slukke sin mobil eller computer, da beskederne bare ligger og venter på at man tænder igen.
- Man er synlig for alle/offentligheden

Hvad kendetegner Rhizome-begrebet?
- Der er ikke kun en mobber, men alle har en rolle i selve mobningen
- Man er nød til at spørge alle, så man får alles synsvinkler med
- Alle kæmper individuelt mod hinanden, for at kunne blive inde i gruppen- som medfører høj sociale eksklusionsangst

Hvad betyder non-simultanitet og hvordan kommer det til udtryk i (digital) mobning?
Non-simultanitet er når at tid og sted bliver udvidet, dvs. at man kan mobbe nogen på et tidspunkt og ofret vil først se det senere. Men i mellemtiden er der andre der kan se det, grine af det og kommentere det.

Hvad er konsekvenserne for ofrene for digital mobning?
Det tager et mobbeoffer ca. 35 år at komme sig, efter mobning. Ens selvværd og tillid til sig selv bliver mentalt svækket.

tirsdag den 1. november 2016

Pædagogisk aktivitet med fortællingen i fokus

Vores målgruppe i børnehaven vil være de 4-5 årige. Vi vælger disse da de godt kan være med til at lave fortællinger til en fantasifortælling.

Vi vælger fantasifortælling, da vi gerne vil inddrage børnene i fortællingen og de skal have medbestemmelse i historien. Historien kan på mange punkter vendes ved at der kommer input, men pædagogen skal styre fortællingens retning uden at det kommer ud af kontrol. Dog er det børnene der skal styre fortællingen mest.

Ifølge Kjeld Kjertmanns tabeller, sproglige kompetencer og alder, kan vi se at de 4-5 årige har udviklet de fleste af de sproglige kompetencer for at kan være med i en fantasifortælling. Lytteforståelse er en rigtig god ting her, da de skal lytte og forstå hvad der bliver fortalt og skal kunne komme med et input når turen kommer til individet.

Pædagogen har ansvaret for at motivere børnene, og at de skal have det sjovt. Den ønskede effekt ved at lave denne "leg" er, at børnene bliver gode til at bruge deres fantasi, og at de måske vil blive ved med at lave fortællinger efter legen er slut. Pædagogen skal være den der er tovholderen og får inddraget alle børnene med ind i fantasiens fortællerverden. Hvis der er nogle børn som ikke bidrager til fortællingen eller muligvis ikke har lysten, kan pædagogen komme med nogle meget simple spørgsmål, såsom hvilken farven skal prinsessens kjole have, hvad får de at spise, hvilke dyr skal med i fortællingen. Nogle håndgribelige fakta, som børnene kan forholde sig til.